søndag den 20. november 2011

Det danske sprog er ulogisk, hvorfor det er svært

At det er svært at lære at læse, giver vi en forklaring på her!




Vi starter med LÅS, der i flertal er LÅSE, 
men flertal af GÅS er GÆS - ikke GÅSE. 
Vi taler om FOD - er der flere, si'r vi FØDDER, 
men skønt vi siger FLOD, vi aldrig siger FLØDDER. 
Er der EN, hedder det DEN, er der TO, si'r vi DISSE. 
Hvorfor fa'en hedder PEN i flertal så ikke PISSE?

At flertal af MAND er MÆND - ikke MÆNDER
er svært at forstå, når en TAND bli'r til TÆNDER.
Og skønt et flertal af AND som bekendt hedder ÆNDER,
så hører man aldrig, at SPAND bli'r til SPÆNDER.

En anden mærkværdighed her til lands
i tredie person det er HAN, HAM og HANS.
Er det så sund logik - ja, derom spø'r jeg kuns
at man ikke om damer siger HUN, HUM og HUNS?

At SYNGE i datid på dansk er SANG,
men GYNGEs imperfektum er ikke GANG.
Og hvem kan forstå, hvorfor SPRINGE er SPRANG,
når BRINGE ikke i datid er BRANG?
Korrekt hedder datid af BRINGE jo BRAGTE,
hvor er så logikken, når man siger BAGTE
på basis af infinitiven AT BAGE?

Et andet eksempel: det hedder AT TAGE.
Det bøjes i datid ved, at man siger TOG.
... Skulle BAGE så ikke give BOG?
Når BRINGE er BRAGTE, skulle BAGTE være BINGE,
men så måtte RAGTE være datid af RINGE
dog RAGTE det findes på dansk faktisk ikke,
derfor må vi hellere la' spørgsmålet LIGGE.



Mvh
Tommy Duus



Tilbud: Ønsker du at købe e-versionen af Fantasilæsningsbogen kan den ny købes igennem DASK-online for blot 20 kr. KLIK HER


http://www.facebook.com/fantasilaesning

torsdag den 17. november 2011

Ideen med Fantasilæsningen


Ideen med fantasilæsning

Tilbud: Ønsker du at købe e-versionen af Fantasilæsningsbogen kan den ny købes igennem DASK-online for blot 20 kr. KLIK HER



Idéen til fantasilæsning opstod, som så mange andre ideer gør, ved en tilfældighed og i et
sammenkog af mange forskellige idéer, som siden er forenet i fantasilæsningskonceptet.
En søndag formiddag. Min kæreste (efterfølgende kone) er godt igennem Peter Høegs
”Kvinden og aben”. Bogen ligger åben på stuebordet, og siderne, den er slået op på, er
tomme, ordløse. Jeg bladrer. Næste side er der en overskrift ”Kapitel 5” og ellers tom.
Næste side: tom! Så kan man jo sagtens udgive en bog på 400 sider, tænker jeg.
Hvad mon ”Kapitel 5” egentlig handler om, overvejer jeg, tager bogen og begynder nærmest
demonstrativt at læse fra den tomme side.

En historie tager sin begyndelse, billeder kommer på nethinden. Et univers opstår, og jeg
tager mig i at læse højt indeni mig selv. Ganske den samme stemme, som læser højt for
mig, når jeg læser avisen, teksten på kakaomælken og brugsanvisningen. Historien bliver
bare længere og længere, og en handling springer frem med beskrivelser af stemninger,
vejret og dufte. Historien slutter med en morsom pointe. Jeg griner ved mig selv. Men
hvor kom den historie fra? Underbevidstheden? Jeg havde på ingen måde konstrueret
historien på forhånd, men den opstod, mens jeg læste.

Min kæreste kommer hjem fra indkøb i den lokale Aldi. Hun har været væk i et kvarter.
Jeg fortæller hende min oplevelse, som hun ikke lader sig synderligt mærke af. Hun er
vant til at lægge øre til lidt af hvert. Jeg kan ikke slå det ud af hovedet, lægger mig ind på
sengen og prøver igen. Læser op af ingenting, atter en historie fra ingenting. Denne gang
en anden genre, men den slutter ligeledes med en morale i den morsommere kategori.

Om mandagen underviser jeg en 5. klasse i dansk. Vi har om eventyr og ordklasser. Tillægsords,
navneords og udsagnsords betydning for historien, og hvad der sker med dem
og historien, når vi bytter dem rundt eller udskifter dem med synonymer eller antonymer.

Eleverne har på klassen om fredagen skrevet deres eget eventyr med inspiration fra højtlæsning
af eventyr, båndafspilninger og drømmerejser. Nu skal historierne læses op for
klassen. Én for én bliver historierne læst op, og snart er det Alis tur. Jeg ved, han ikke har
lavet noget som helst og er lidt knotten, for han havde faktisk en god idé, men har intet
skrevet ned, ud over overskriften. Jeg lader som ingenting og kalder ham op. Jeg havde
forventet, at han var gået til bekendelse, men med et smørret smil kommer han op til
tavlen.

Han begynder at læse. Ud kommer et fantastisk eventyr med udførlige beskrivelser af
skoven og menneskene. Han bliver selv grebet, det smørrede smil tørres væk, og latteren
fra sidekammeraten forstummer, alle lytter.

Han slutter lidt brat, men det ændrer ikke ved, at historien er fantastisk og velbeskrevet.
Jeg begynder at rose ham, og straks bryder han ud. ”Jamen, jeg har slet ikke skrevet noget,
jeg læste bare i min fantasi”. Hvortil jeg svarer: ”Det ved jeg godt, men det gør bestemt
ikke din historie dårligere. Opgaven var jo også, at du skulle læse et eventyr, og det
har du gjort.”

Efterfølgende bad jeg ham skrive historien ned. Den blev ikke så detaljeret som ved oplæsningen,
men handlingen var gennemtænkt, og slutningen kom med.
Ideen blev bekræftet, og navnet fantasilæsning opstod, tak Ali.

tirsdag den 15. november 2011

Fantasilæsing som læseform


Det er svært at lære at læse. Fra vi er født, møder vi bogstaverne og sproget i alle gøremål, men alligevel skal vi bruge det meste af vores skoletid og livet på at dygtiggøre os i læsningen. Til trods for det er der nogen, der aldrig lærer det helt så godt som tilsigtet.
At kunne læse er meget vigtigt at mestre for at begå sig i vores samfund. Læsningen udvikler sig positivt, hvis fantasien får lov at blomstre sammen med den sproglige forståelse. At have fantasi og turde åbne sig og udvikle den er også en forudsætning i dagens samfund. En forudsætning, der er stadig mere efterspurgt og eftertragtet af erhvervslivet som storytelling eksempelvis.
Dårlige læsere er handicappede i et samfund, som forudsætter, at man kender til bogstaverne, kan sætte dem sammen og afkode dem. Uden en vis kreativitet og fantasi er vi bestemt også handicappet, på en mindst ligeså synlig måde. Men fortvivl ikke, for vi kan alle lære at træne vores fantasi, som vil gøre mange ting i livet lettere og sjovere.
Fantasien er et værktøj og et redskab, som vi alle gør brug af i dagligdagen, dårlige læsere eller ej. I kraft af fantasien opstår nye ideer, og nye historier fortælles. Det er fantasien, der giver os visioner og ambitioner og motiverer os til at handle. Det er også fantasien, der kan få os på glatis, hvis vi ikke kan skelne mellem den og virkeligheden.
Hvorfor ikke anvende og træne vores fantasi anderledes og mere målrettet end i dag og slippe fri for de lænker, som begrænser. Det er det, fantasilæsning handler om.
Bogens hensigt er at skabe en ny læseform, der udfordrer hjernen og kreativiteten i det ubevidste. En læseform, hvor det er fantasien, der er alfabetet, og hvor fantasien er styrende for historiens gang og udfald uden, at den er konstrueret på forhånd.
Bogens indhold skaber du selv, du kan læse i den hver dag resten af dit liv. Der er i bogen plads til, at du skriver din egen fantasilæsningshistorie ned og dermed lave din egen unikke samling. Du kan tilmed dele dine historier med andre fantasilæsere ved at indsende den igennem vores hjemmeside, hvis formål på længere sigt er at udgive fantasilæsernes egne fortællinger.
Fantasilæsning kan anvendes af alle, alle steder og i de fleste sammenhænge. Læsemetoden er beregnet primært til undervisningsbrug og højtlæsning. Læsemetoden er sprogfremmende, sprogudviklende og sprogstimulerende og motiverende i forhold til at læse ”rigtigt”.
Bogen er ikke illustreret med billeder, farver og motiver. Et billede, en figur eller en farve vil inspirere og virke begrænsende og styrende for fantasilæseren. Al udefrakommende stimulation er i fantasilæsningsøjemed en kreativ bremseklods.
Fantasilæsningen har været undervejs i 3 år. En stor tak til dem, som har været inddraget, og som er glade for, at bogen er på gaden. Men med bogen her slutter det ikke. Du har igennem hjemmesiden www.fantasilaesning.dk mulighed for at indsende din egen historie. Siden hen udgiver vi ”Fantasilæsernes egne fortællinger”. Læs mere på hjemmesiden.
Og god læselyst!
Tommy Duus